Hvordan laver jeg et holdingselskab?

Artikler

  • ico
  • ico
  • ico
  • ico
  • ico
  • ico
  • ico
  • ico

Hvor mange penge skal jeg bruge?

Et holdingselskab skal være et ApS (eller A/S) og det kræver 40.000 kr i selskabskapital. Tidligere kunne man bruge et IVS, men den mulighed lukkede i april 2019.

I mange tilfælde oprettes holdingselskabet samtidig med et driftsselskab. Så stiftes holdingselskabet med f.eks. 40.000 kr i selskabskapital, og holdingselskabet bruger pengene på at stifte driftsselskabet. Der kan altså stiftes to selskaber med de samme 40.000 kr.

Bliver du omvendt tilbudt at købe en ejerandel i et selskab for 10.000 kr, så er du altså stadig nødt til at finde 40.000 kr. Holdingselskabet kan så købe ejerandelen for 10.000 kr, og resten af pengene må du lade stå i holdingselskabet eller investere i værdipapirer f.eks.

Har du allerede et driftsselskab, så er der som regel mulighed for at danne et holdingselskab, men det kræver lidt ekstra indsats.

Der skal iøvrigt også være penge til omkostningerne i forbindelse med stiftelsen og måske også til de løbende omkostninger et stykke tid frem. Læs om omkostningerne i 'Hvad koster et holdingselskab?'

Nogle har den opfattelse at selskabet skal blive ved med "at have 40.000 kr", men sådan er det ikke. Holdingselskabet må gerne bruge/investere de penge der bliver skudt ind som selskabskapital, og selskabet må også gerne låne penge af dig om nødvendigt.

Hvad er processen?

Du kan ikke oprette et holdingselskab (ApS) helt på egen hånd. Sagen er, at der skal være en erklæring om at 'kapitalen er tilstede', og det kan du ikke gøre selv. Det kan kun gøres af en godkendt revisor, en advokat eller en bank (og bankerne er ikke særligt begejstrede for at gøre det).

Den normale proces i dag er

  • Lav en aftale med en advokat
  • Indbetal det fulde beløb på advokatens bankkonto (klient-konto)
  • Følg advokatens vejledning - hvorefter selskabet vil være oprettet
  • Med selskabet oprettet kan du nu finde en bank og få oprettet en bankkonto
  • Du beder derefter advokaten om at overføre pengene til selskabets nye bankkonto

Hvem kan hjælpe?

Søg på google efter "stifte selskab" eller "stifte aps". Det vil give dig links til en række advokater som har strømlinet processen. De fleste har tydelige priser på deres ydelser og honoraret lander normalt på et sted mellem 1.300 - 2.000 kr. Flere steder er der også "pakker" for oprettelse af både holding og driftsselskab eller to holdingselskaber og et driftsselskab hvis I er to partnere.

Hvordan låner jeg penge til holdingselskabet?

Et almindeligt lån til selskabet gennemføres ved at der skrives et gældsbrev, og det er meget ofte ejeren der underskriver som långiver (privat) og låntager (direktør for selskabet). Når det er på plads overføres pengene blot via bankoverførsel. Prøv så vidt muligt at undgå at du fra din private konto betaler større udgifter/investeringer for selskabet.

Der skal på et lån desuden beregnes renter som långiver selv skal opgive til skat, og der også spørgsmål om mulighed for skattefradrag ved evt. tab.

Af de grunde bør man også overveje en kapitalforhøjelse, så vi anbefaler professionel rådgivning med mindre der er tale om et lille beløb.

Var denne artikel til hjælp?
note

Multi-Regnskab er Danmarks eneste regnskabsprogram med særlig funktionalitet til at bogføre og lave årsrapport for et holdingselskab

Girl
Comp
settings

Det koster kun 500 kr om året (excl. moms) at benytte Multi-Regnskab for et simpelt holding

Se hvordan man bruger Multi-Regnskab i et simpelt holdingselskab
contact

Har du stadig spørgsmål?

Tryk 'Kontakt' for at sende en mail til os.Så ser vi på spørgsmålet.

Al tekst, alle billeder og videoer på denne side, er beskyttet af loven om ophavsret. Det er ikke tilladt at "låne" eller
kopiere hele eller dele af teksten uden forudgående skriftlig tilladelse.