Krav til bogføring og årsrapport

Det mest grundlæggende er selvfølgelig at man har dokumentation for de aktiviteter der er i selskabet. Der skal være styr på bilag, kontoudtog fra banken, etc. og det skal opbevares i 5 år.

Med den opdatering af bogføringsloven som blev vedtaget af folketinget i maj 2022, så er der udsigt til nogle helt konkrete krav - herunder brugen af et 'godkendt regnskabsprogram' og elektronisk opbevaring af bilag. Dette vil formentlig være gældende fra 1. januar 2024.

Baseret på bogføringen skal der laves en årsrapport som offentliggøres. Reglerne er beskrevet i årsregnskabsloven som omfatter selskaber af alle størrelser, så der er en hel del regler.

Det er dog også sådan at et selskab hører til en regnskabsklasse (B, C eller D) hvor kravene til årsrapporten for de små (B) selskaber er væsentligt mindre. I regnskabsklasse B vil mange endda kunne betragtes som "mikro-virksomheder" hvor kravene til årsrapporten er endnu mere lempelige. I mange (formentlig endda de fleste) tilfælde kan et holdingselskab dog ikke aflevere som "mikro-virksomhed". Selskabet kan ikke betragtes som en mikrovirksomhed hvis selskabet ejer andele med "betydelig indflydelse" i en anden virksomhed.

Et praktisk krav er at årsrapporten skal indberettes både som læsbar PDF og i et "maskin-læsbart" format der hedder XBRL. Det betyder at man ikke kan nøjes med at opstille en årsrapport i et tekstbehandlingsprogram.

Fra bogføring til årsrapport

Tallene i årsrapporten tager selvfølgelig deres udgangspunkt i bogføringen, men der er en opgave i at gå fra bogføring af årets transaktioner til de tal der skal stå i årsrapporten.

En del af den proces handler om skat. Hvad er årets skattepligtige indkomst? Er der tidligere underskud? Er der sambeskatning med andre selskaber? Er der indeholdte skatter til modregning? etc.

Der kan også være brug for forskellige værdireguleringer ved slutningen af året, og der skal måske afsættes penge til udbytte eller såkaldte "reserver".

Denne proces kan være alt fra 'ingenting' til 'meget komplekst'.

Skat og selvangivelse

Foruden årsrapporten, så skal selskabet også indberette en selvangivelse (der nu også kaldes 'oplysningsskema for selskaber for fonde').

Selve beregningen af selskabsskatten udføres i forbindelse med bogføring/årsrapport og det er egentlig ganske få tal der skal indberettes på selvangivelsen, men til gengæld er der en del andre spørgsmål man skal svare på.

Overordnet så indberetter man den skattepligtige indkomst samt supplerende information om allerede betalte skatter (f.eks. indeholdte udbytteskatter).

Har selskabet negativ skattepligtig indkomst, så holdes der styr på det på en 'underskudssaldo' så det kan modregnes i fremtidige positive skattepligtige indkomster.

Bemærk at en 'hovedaktionær' (og det er man hvis man ejer mere end 50% af et selskab) også skal udfylde Skats skema 04.021. Det er en slags tillæg til ens private selvangivelse.

Forstå sambeskatning

Sambeskatning er en model hvor to eller flere selskaber "samler" deres selskabsskat. Udgangspunktet er at når et selskab har "bestemmende indflydelse" (typisk >50% ejerandel) over et andet selskab, så skal de være sambeskattede.

Det indebærer bl.a. at det kun er ét af selskaberne som afregner skattebetalingen.

Lad os sige at selskab H ejer selskab D (og H er valgt som såkaldt "administrationsselskab").

Hvis begge selskaber skal betale skat, så sender D sin skattebetaling til H og H sender den samlede skat (fra D og H) til skat.

Hvis D skal betale skat mens H har "negativ skattepligtig indkomst", så sender D sin skattebetaling til H, men H trækker sin egen "negative skat" fra inden pengene sendes til skat.

Der er mange forskellige scenarier og der kan sagtens være mere end 2 selskaber involveret.

Indgår ens selskab i sambeskatning (og det gør mange holdingselskaber), så bør man selvfølgelig have en rimelig forståelse af principperne.

Herudover er det nyttigt at forstå hvordan sambeskatning kan bidrage til flere penge i banken når man har sambeskattede selskaber hvor der optræder "negativ skat".