Generelt om investeringer i holdingselskab

Der er mange muligheder for at investere. De fleste ejere af holdingselskaber er godt bekendt med muligheden for at eje andele i et driftsselskab. Muligheden for at købe aktier på børsen er selvfølgelig også velkendt.

Der er imidlertid flere muligheder gennemgået i afsnittene herunder, og opgaven er jo som udgangspunkt at finde muligheder som matcher tidshorisont, risikoprofil, m.v.

Børsnoterede aktier, m.v.

Der er tusindvis af børsnoterede værdipapirer at vælge imellem, og det er ikke kun selskaber som Vestas og Apple, men også ret små virksomheder, værdipapirer som reflekterer guldkursen, værdipapirer som stiger hvis børsmarkedet falder, ejendomsselskaber, og meget meget andet.

Det er heller ikke særligt svært at komme igang. Man får oprettet et "depot" hos en bank eller en mere dedikeret "handelsplatform", og som selskab skal man også have en særlig LEI kode (se f.eks. lei.bloomberg.com).

Der er mange forskellige tilgange til at vælge investeringer, og nogle vælger da også at købe aktier i investeringsforeninger. Har man en større formue er det også ret almindeligt at tilknytte en kapitalforvalter.

Under alle omstændigheder er det relevant at forstå det praktiske.

Inden man vælger hvor man vil have depot, bør man forstå omkostningerne. Dels er der kurtage som er en pris man stort set altid betaler ved køb og salg. Dels er der "depot-gebyr" som visse udbydere opkræver for at have (typisk udenlandske) aktier i depotet.

For aktier opstår indtægterne enten ved at kursen stiger eller ved at der udbetales udbytte. Omvendt opstår der et tab hvis kursen falder.

For obligationer er der ikke udbytte, men renter. Kursen kan stadig gå både op og ned, så man kender heller ikke afkastet fra en obligation på forhånd. Obligationer kan iøvrigt være udstedt af både stater, realkredit-institutter og større virksomheder.

Når du investerer i værdipapirer som ikke handles i danske kroner, så påvirkes gevinst/tab selvfølgelig også af valutakurserne.

Unoterede ejerandele

Mange ejere af holdingselskaber har (eller har haft) ejerandele i et driftsselskab, så princippet med ejerandele i et unoteret selskab er som regel velkendt.

Der er i praksis mange muligheder for at investere i små (ofte nystartede) selskaber. Selv om det almindeligvis må betragtes som høj-risiko investeringer, så kan potentialet for afkast også være meget stort.

Ønsker man at gå ind i denne type investeringer, så er det meget afgørende at man får afstemt forventninger og indgår en fyldestgørende ejeraftale.

Man bør også sætte sig ind i skattereglerne i forhold til beskatning ved gevinst og fradragsmuligheder ved tab. Desuden er der i forbindelse med udbytter fra selskabet markant forskel på beskatning afhængigt af om man ejer mere eller mindre end 10%.

Ejendomme

Tror du på fast ejendom som investering, så er der forskellige muligheder for at være med.

For det først er der store ejendomsselskaber på børsen hvor du ganske simpelt blot kan købe aktier. Nogenlunde tilsvarende er der ejendomsselskaber som ikke er børsnoterede, men som fungerer på omtrent samme måde - blot i mindre skala. Sidstnævnte kræver ofte en minimumsinvestering på 750.000 kr, men en ny dansk "crowdfunding" platform har dog åbnet op for ejendomsinvesteringer på helt ned til 5.000 kr.

Mange vælger imidlertid en helt anden vej hvor de i selskabet køber en ejendom direkte og efterfølgende lejer den ud. Det er noget mere krævende, men bestemt en mulighed.

Andre alternative investeringer

Foruden de allerede nævnte typer af investeringer, så er der f.eks. også mulighed for at investere i vindmølle-parker, solcelle-parker, skov, parkeringshuse og meget andet. Det kunne også være ting som whiskey, vin, klassiske biler eller kunst.

I forhold til at sprede sine investeringer så kan det give god mening at placere en vis andel af formuen i alternativer. Nogle alternativer har i praksis et mere stabilt afkast end aktiemarkedet, mens andre alternativer er særdeles risikable.

Bemærk også at det kan være svært at sælge visse typer alternativer igen.

Private Equity

Typisk anvendes 'private equity' begrebet i situationer hvor der samles en gruppe investorer i en kapitalfond. Fonden investerer så pengene i selskaber på forskellig vis. Det kan være finansiering af startup-virksomheder eller f.eks. køb af virksomheder ved generationsskifte.

Generelt er sådanne kapitalfonde beregnet på at finde og udnytte nogle muligheder, som ikke er tilgængelige for "menigmand", og de er generelt indrettet til at skulle realisere mulighederne indenfor en kortere årrække.

Man skal forvente en minimumsinvestering på 750.000 kr eller mere for at kunne blive investor i disse konstruktioner. Ofte vil deltagelse starte med et forholdsvis beskedent beløb hvor man får en ejerandel i et selskab der bliver sat op til fonden. I takt med at fonden får brug for pengene, skal man indbetale resten af den "commitment" man har gjort (såkaldte cash calls).

Deltager man i denne type investering skal man forvente lidt ekstra revisor-udgifter.